Hvad er Eid? hvordan fejres Eid? 6 spørgsmål besvaret

Hvad er Eid? hvordan fejres Eid? 6 spørgsmål besvaret

Hvad er Eid, og hvordan bliver Eid fejret af muslimer?

1. Hvad er Eid?

Eid betyder bogstaveligt talt en "festival" eller "fest" på arabisk. Der er to store Eids i den islamiske kalender om hvert år. Eid al-Fitr tidligere på året og Eid al-Adha senere.

Eid al-Fitr er en tre dage lang fest og er kendt som den lille Eid. Sammenlignet med Eid al-Adha, som er fire dage lang og er kendt som den store Eid.

2. Hvorfor fejres Eid to gange om året? 

De to Eids, er vigtige for historien om islam. Eid al-Fitr betyder "festen for at bryde fasten." Fasten i dette tilfælde er Ramadanen, hvor åbenbaring af ​​Koranen til profeten Muhammed skete og kræver, at muslimer faster fra solopgang til solnedgang i en måned.

3. Hvordan fejrer muslimer Eid al-Fitr?

Eid al-Fitr byder på tre dages fejringer, første dag starter ud med Eid bønnen. Folk samles for at bede, hilser på hinanden med "Eid Mubarak", der betyder "Velsignet Eid" og med formelle omfavnelser. Der tilberedes søde retter derhjemme, og der gives gaver til børn og mennesker i nød.

Derudover opfordres muslimer til at tilgive og søge tilgivelse. I mange lande med store muslimske befolkninger er Eid al-Fitr en national helligdag. Skoler, kontorer og virksomheder er lukket, så familie, venner og naboer kan nyde festlighederne sammen. 

I Danmark er der ingen officiel hellig dag forbundet med Eid. Nogle muslimer anmoder sin arbejdsgiver om at få fri, byttet sin arbejdsvagt væk, eller bruger noget af sin ferie på at holde fri til Eid.

I USA og Storbritannien kan muslimer anmode om at få fri fra skole eller arbejde, for at rejse eller fejre Eid med familie og venner. 

De fleste muslimer dekorerer deres hjem med Eid pynt, som lanterner, blinkende lys, træ dekorationer med Eid symboler og skrift. Der tilberedes særlig mad, og venner og familie inviteres over for at fejre.

I de fleste muslimske lande med muslimer som majoritetsbefolkning, er der op til dagene før Eid al-Fitr stor travlhed i butikkerne og de forskellige markeder rundt omring, her er folk ved at forberede sig til Eid, og de populære indkøb er kød, ingredienser til desserter, gaver og Eid pynt.

4. Hvordan fejrer muslimer Eid al-Adha?

Den anden fest, Eid al-Adha, er "offerfesten". Den kommer i slutningen af ​​Hajj, en årlig pilgrimsrejse for millioner af muslimer til den hellige by Mekka i Saudi-Arabien, som er obligatorisk én gang i livet.

Eid al-Adha mindes historien om, hvordan Allah befalede Ibrahim at ofre sin søn Ismail som en test på sin tro. Historien, som fortalt i Koranen, beskriver Satans forsøg på at friste Ibrahim, så han ikke adlyder Allahs befaling. Ibrahim forbliver dog uberørt og informerer Ismail, som er villig til at blive ofret. Men i det at Ibrahim forsøger at dræbe sin søn, griber Allah ind, og et får bliver ofret i stedet for Ismail.

Under Eid al-Adha slagter muslimer et får for at huske Ibrahims offer, og minde sig selv om behovet, for at underkaste sig Allahs vilje.

De mennesker som ikke har mulighed for at slagte et får, sender et beløb svarende til hvad et får koster til en fattig familie, eller til de forskellige organisationer som, hjælper fattige i udlandet.

5. Hvornår fejres Eid?

Eid al-Fitr fejres på den første dag i den 10. måned i den islamiske kalender. Eid al-Adha fejres på den 10. dag i den sidste måned i den islamiske kalender. Den islamiske kalender er en månekalender, og datoer er beregnet ud fra månefaser. Da det islamiske kalenderår er kortere end det gregorianske solkalenderår med 10 til 12 dage, kan datoerne for Ramadan og Eid på den gregorianske kalender variere år for år.

6. Hvad er den spirituelle betydning af Eid al-Fitr?

Eid al-Fitr, ses også som en åndelig fejring af Allahs tilvejebringelse af styrke og udholdenhed. Nogle folk deler mad og drikkevarer ud under Eid-fejringerne.

Eid al-Fitr en tid for velgørenhed, kendt som Zakat al-Fitr. Eid er beregnet til at være en tid med glæde og velsignelse for hele det muslimske samfund og en tid til at fordele sin rigdom. Næstekærlighed til de fattige er en højt understreget værdi i islam.

Koranen siger,"Tro på Allah og hans sendebud, og giv næstekærlighed ud af det, som Allah har gjort jer til arvinger til. For dem af jer, der tror og giver næstekærlighed – for dem er en stor belønning.”

Læs vores spændende artikel om "9 nemme og måske anderledes måder at fejre Eid på"

Indsend en kommentar